Radikale Venstre i Odsherred står fast på det radikale værdigrundlag | Odsherred Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Odsherred Radikale Venstre

Radikale Venstre i Odsherred står fast på det radikale værdigrundlag

Radikal Venstre i Odsherred har gennem noget tid sonderet terrænet for mulige valgforbund forud for KV 17. Der har været en række dialoger, og mulighederne for at finde fælles fodslag og værdigrundlag er afsøgt med de andre partier, og efterhånden som billedet af valgforbundene har tegnet sig, er regnebrættet nu gjort op, og Radikale Venstre i Odsherred indgår ikke i nogle af de 2 valgforbund der foreligger.

Med dette valg sikrer vi at en stemme på radikale, ikke bliver til en stemme på fx Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige - hvilket er tilfældet for partierne i de to valgforbund der forligger. Med radikale venstres valg, skabes den nødvendige klarhed om, at en stemme på de Radikale i Odsherred, entydigt er en stemme på hvad Radikale Venstre i Odsherred står for og arbejder for.

”Radikale Venstre i Odsherred vil samarbejde med alle, uanset holdninger. Men vi arbejder for radikale værdier og for det radikale idégrundlag, og der er for langt til Dansk Folkepartis idéer og Nye Borgerliges værdier, til at vi kan dele stemmer. Det vil ikke være rimeligt at stille vælgerne radikal indflydelse i udsigt i valgkampen, hvis udfaldet og magten risikerer at blive Dansk Folkepartis eller Nye Borgerliges. Dertil er de politiske idéer og ambitioner for forskellige”, det er hovedårsagen til vore valg udtaler Thomas Nicolaisen (R).

Radikale Venstre i Odsherred ser meget frem til KV 17, hvor en af mærkesagerne er at stoppe centraliseringen på skoleområdet og skaffe selvstændig ledelse og økonomi tilbage til skolerne i Odsherred.

”Folkeskolerne står med en række åbenlyse udfordringer, som skal diskuteres uden forenklinger, med respekt for kompleksiteten. Vi har ikke brug for mere målstyring eller centralisering. Vi skal have tilliden tilbage i de faglige miljøer – det gælder for ledere og lærere, Vi skal arbejde jernhårdt for at genskabe respekten for folkeskolens værdier, i processen har man glemt at lytte og agerer efter kundens ønsker, kunden er i dette tilfælde elever og forældre den vinkel skal fremadrettet have en central rolle, samtidig med at de faglige organisationerne skal inddrages væsentligt mere i beslutningsprocessen, udtaler Thomas Nicolaisen ( R ).


 

Peger på Thomas Adelskov som borgmester

Som borgmester har Thomas gjort et godt stykke arbejde for at få vendt udviklingen i kommunen og hans evner til at samarbejde, inddrage og ikke mindst nytænke, har en betydelig vægt for os. Derfor ser vi god mulighed for at få radikale tanker med i de politiske løsninger, og vi har en stor interesse i at være med på denne videre rejse med et samarbejdende byråd og aktivt være med til at udvikle Odsherreds kommune endnu mere. Derfor er han efter vores opfattelse det rigtige valg til posten.

Spidskandidat Thomas Nicolaisen, tlf. 51 86 04 05
Formand RV Odsherred Anders Holst, tlf. 26 27 90 92