Radikal spidskandidat KV 17 | Odsherred Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Odsherred Radikale Venstre

Radikal spidskandidat KV 17

 

 

Medlemmerne af Radikale Venstre i Odsherred har på opstillingsmøde onsdag den 11. januar 2017, på Pottegaarden i Højby Lyng, i enstemmighed valgt Thomas Nicolaisen som spidskandidat til det forestående kommunalvalg den 21. november 2017. Øvrige kandidater til listen vælges på generalforsamlingen i april.

 

Bestyrelsen for Radikale Venstre i Odsherred har samtidig besluttet at nedsætte følgende 4 lokale arbejdsgrupper:

  • Skole og børnepolitik

  • Erhvervspolitik

  • Socialpolitik

  • Kultur, forening og frivillighed

Grupperne suppleres med besøg af eksterne kræfter, der med særlig lokal indsigt og faglig kompetence fra de politiske områder, skal trykprøve og udfordre de radikale lokalpolitiske ideer. Dette vigtige arbejde skal sikre den videre udvikling af valgprogrammet, så det på en gang udspringer fra de konkrete vanskeligheder og udfordringer som borgere, erhvervsdrivende og kommunalt ansatte i Odsherred møder, og samtidig åbner sig mod omverdenen.

 

Formand Anders Holst udtaler:

Jeg er rigtig glad for at det er lykkedes os i Radikale Venstre i Odsherred at vælge en spidskandidat til det forestående kommunalvalg, som både har erfaring med det politiske kommunalbestyrelsesarbejde fra tidligere og fra et meget betydeligt og resultatskabende frivilligt engagement. Thomas kender det kommunalpolitiske landskab - både indefra det politiske maskinrum, og udefra det borgerdrevne frivillige arbejde. Det har givet Thomas en særlig indsigt og et flertydigt erfaringsgrundlag, som kan komme borgerne i Odsherred Kommune til gode.

Jeg er med vores valg af Thomas Nicholaisen som spidskandidat meget optimistisk, og tror på et godt resultat i november. Vi har i forbindelse med valget samtidig etableret en ny og stærkere organisatorisk ramme for det politiske arbejde, hvor vi i foreningen bedre kan arbejde sammen - medlemmer, bestyrelse og kandidater – om udviklingen vi ønsker for Odsherred.”

 

Om Thomas Nicholaisen

Thomas er 43 år, gift og har 4 børn mellem 4 og 14 år. Han har været ansat i Coop/FDB siden 1991 og er i dag Souschef i en dagligvarebutik i Højby.

Thomas har boet i Odsherred det meste af sit liv, og kender stort set alle kroge af Odsherred. Siden 2013 har han været formand for Samarbejdsudvalget for en ny Højby Hal, hvor det er lykkedes at samle de lokale foreninger og i samarbejde med kommunen udføre udviklingsarbejdet til et nyt idræts- og kulturcenter.

Fra 2012 til 2014 var han formand for Skolebestyrelsen på Højby skole, og han var fra1994 til 2007 medlem af kommunalbestyrelsen i Trundholm Kommune for Venstre –

med plads i økonomiudvalget, Børne- og kulturudvalget samt i Teknisk udvalg.

Thomas Nicolaisen har således stor faglig erfaring fra det private erhvervsliv, kombineret med 13 års kommunal erfaring og fleres års frivilligt arbejde i Odsherreds kommune.

Bestyrelsen for Det Radikale Venstre i Odsherred og Thomas Nicolaisen arbejder målrettet de kommende måneder på at stille med en stærk liste der skal sikre repræsentation i Odsherreds byråd.

 

Kontakt

 

Anders Holst

Formand for Radikale Venstre i Odsherred

Tlf 26 27 90 92

Thomas Nicolaisen

Spidskandidat for Radikale i Odsherred

Tlf 51 86 04 05